The ant colony is an almost exclusively female society with the males remaining in the nest only until the time of their invariably fatal nuptial flight. Also, the entire activity of the colony can be said to pivot on the welfare of the queen.
The virgin queen departs from the nest in which she was reared, leaving behind her mother, who is the queen of the colony, and her sisters, who are either sterile workers or virgin reproductives like herself.
The vast majority of virgin queens die within hours of leaving the mother nest. Most are destroyed by predators (Figure 3-4) and hostile workers of alien nests, while the others are variously drowned, overheated, and desiccated.
Den 30. januar før eller under Første Verdenskrig var entomologen W.W. Froggatt ude at gå en tur i North South Wales, Australien. Det var sommer. Det havde været meget varmt og blæsende i dagene op til. I nærheden af Armidale besteg han Mount Roul, et cirka 1 km højt og isoleret beliggende bjerg med flad top og en tæt bevoksning af sorttornbuske. Pludselig blev han – beskriver han – omgivet af en tæt sky af bevingede myrer. Der var tusinder og atter tusinder af dem. De sad overalt på stenene og i græsset. Luften var mættet af dem, og flertallet fløj rundt over buskene hvor hannerne parrede sig med hunnerne. Så snart en han fangede en hun omringede de andre hanner parret til der var en klump på størrelse med en næve af tilsyneladende kæmpende myrer. Så skete der pludselig noget, klumpen faldt til jorden og myrerne spredte sig igen. På hver busk blev der dannet klumper, nogle steder op til tolv per busk. Det fortsatte hele morgenen. Froggatt skriver: ”Jeg var lidt bange i begyndelsen, men myrerne ænsede mig ikke, eftersom hannerne var så ivrige i deres bestræbelser på at få fat i hunnerne.”
Som barn var det et mysterium for mig at myrerne den ene dag kravlede op og ned ad deres huller og den næste pludselig havde fået vinger og fløj sindsforvirrede rundt over gangstien og i haven. For mig fandtes der logisk uforenelige kategorier. En kategori bestående af dyr med vinger og en anden af dyr uden. Det gav ikke mening at være medlem af begge. Husker nu ikke at jeg undrede mig meget eller længe over det, selvom det havde været kønt og måske tegn på entomologisk talent. Det mærkeligste var flyvemyrernes kraftesløse initiativ. De fløj ikke særlig langt og når de landede på jorden kravlede de bare planløst rundt. De virkede sløve, ugidelige, fulde af dødsdrift. Men de var i gang med parringsflugten, the nuptial flight, forstår jeg nu. H&W skriver at denne massesværmen selvfølgelig er et forsøg på (selvom ordvalget giver indtryk af en eftertænksom bevidsthed bag) at ”overbelaste rovdyr” (overloading predators).
Jeg har et ømt punkt for overbelastningsstrategier. Også i litteraturen. Generøsiteten der bliver fjendtlig. Når mængden af processérbart materiale overstiger processorens evner. Kognitiv nedsmeltning. Når noget der egentlig opfører sig helt efter bogen, altså linje for linje skrider frem med forståelighed på forståelighed, i længden folder sig eksplosivt ud i læserbevidstheden og bliver til en art støvsky på vej i alle retninger. Som i Walsers mikrogrammer, bittesmå tekstkomprimeringer der konsekvent søger mod at nedbryde læserens ønske om at ”rumme” og ”overskue”. Teksterne som læseoplevelser har derfor hos Walser mange ligheder med figurerne i hans bøger: De dirrer af modsatrettede energier, de er aggressivt underdanige, ironisk imødekommende, de lokker, ansporer, udfordrer, driller og nedgør læseren. Fordi læseren altid er i fare for at stivne som ”læser”, den lettere nedladende tekstprocessor som blasert nikkende kører sin finger under linjerne og nyder sikkerheden i ”at forstå det hele, godt og vel”.
Walsers forfatterskab ”handler om” at underminere den slags stivnen.
View
Not the city lights. We want
-the moon-
The Moonnone of our doing!
(Rae Armantrout)
Læser videre om Nuptial Flights and Mating:
The glandular sources of sex pheromones produced by female ants have been identified only for a few species.
Virgin queens release a male-attracting pheromone from the poison gland
Hærmyrernes arbejderråd vælger den rette til dronningen:
Because queens are flightless and never leave their colony, males must fly between colonies and run the gauntlet of the workers before they approach the queen. For this reason, the workers can choose which males will be admitted and which virgin queens will be inseminated by the males. Army ant workers may therefore be involved in a unique form of sexual selection in which they choose both the matriarch and patriarch of new colonies.
Brudepar sønderhakket under espalier af sabelsvingere.
One obvious question concerning the ultimate reproduction success of males is whether it is better for a male to invest all of his sperm in a single female or else to copulate with several females.
The happy few, chih-yin, "den, som opfatter tonen", eller så mange som muligt.
Refleksagtigt skrev jeg "eller" i linjen ovenover. Snigløbet af syntaksvaner.
Der burde have stået:
The happy few, chih-yin, "den, som opfatter tonen", og så mange som muligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar