Jeg har det ambivalent med klassifikation. Det minder mig om metaforer. Som jeg også har et ambivalent forhold til. Måske fordi metaforer har klassifikationsagtige kindbakker. Nej. Fordi jeg bliver drevet frem af klassifikationens motor, lysten til rigtigt at ordne, få sat skik på rodet, have skridsikker viden. Ligesom med metafortoget der får fart og kører af sted med hovedet og dér står kroppen tilbage og nu ved man ikke længere hvad der er på færde i metaforen.
Klassifikation som noget udtømmende, metaforerne (vævet af dem i et værk) og deres drøm om at være udtømmende. Forestillingen om systematisk tænkning. Men Shakespeares metaforiske net gennem skuespillene, er det et systematisk (dvs kohærent) net? Jeg ved det ikke. Tror nok at jeg elskede at læse dem engang fordi jeg syntes de både var og ikke var. Der var noget vildt blafrende i dem. Men altså noget der hang nok sammen til at kunne blafre.
Schlegels bedste Athenäum-fragment berører noget lignende: Fragment 53 – "Det er lige dødbringende for ånden at have et system og intet at have. Derfor bliver den vel nødt til at beslutte sig for at forbinde begge dele."
Hvorfor minder det fragment mig om følgende passus fra The Book of Chuang Tzu? -
"To use a finger to show that a finger is not a finger, is not really as good as using something that is not a finger to show that a finger is not a finger; to use a horse to show a horse is not a horse is not as good as using something other than a horse to show that a horse is not a horse." Deler Schlegel og Chuang Tzu en trodsig tænkemåde, er der trods inde i tanken? Måske ser jeg en forbindelse fordi jeg opfatter en beslægtet humor? Eller er forbindelsen bare at jeg godt kan lide begge citater?
Jeg læser videre. Min myreforskning. Med forventning om at de linjer jeg ikke rigtig forstår på et tidspunkt vil samle sig til en garnnøgle af forståelse. Suspenderet frustration, den bedste måde at læse på. Det jeg læser nu vil give mening senere, i en anden linje. Når lommelygten virker igen for enden af paragraffen.
Når myren har fået set sig omkring.
Som hos Michael Palmer.
I sin anmeldelse af Michael Palmers First Figure skrev Rosmarie Waldrop rosende om Palmer at: "He is too aware of the way language shapes our consciousness to think of using it as a tool." Hun citerede også fra et af digtene: an ant is an ideal reader.
Siden jeg læste det digt og den linje første gang sidst i halvfemserne har linjen stået som den mest præcise beskrivelse af den ideelle læser for mig: Den ideelle læser bevæger sig som en myre gennem teksten, cirklende, søgende, frem og tilbage, på kryds og tværs.
Nu: The Taxonomy of Ants
Internal anatomy, especially that of the exocrine glands used in communication and combat, is reviewed in Chapter 7.
På Figure 2-1 seer man en tegning af Worker of the New Zealand ponerine ant. Ingen farver. Den har mandibles, et compound eye, en tarsal claw på det bageste ben, en del af antennen hedder funiculus. De næste sider har tegninger af kindbakkerne i close up. Et sted på kindbakken kaldes articulatory border. Articulatory borders minder mig om Waterhouse. At jeg flere gange har oplevet efter at have læst hans bøger, senest Der Honigverkäufer im Palastgarten und Auditorium Maximus, at hans helt særlige udemonstrative sprog, hans forkærlighed for et sprog der ikke bliver plakatagtigt (plakativ, som det hedder på tysk), sætninger der ikke lukkes med bomme og konklusioner men med spørgsmål, strukturer der ikke bygger på et fasttømret begrebsapparat, men er flydende, kredsende, undersøgende. At jeg flere gange har oplevet hvad? At det sprog får mig til at føle mig som en skrydende barbar. Fuld af begreber, metaforer, retorik, greb, klodsethed og nemme syntaktiske genveje. Plus dårlige vaner.
En myre kan også have en subglossal brush. Jeg ved ikke endnu hvad den kan bruges til. Hvis myren kunne tale måske til at børste det sagte ud med igen. Så man kunne tale ud i det sociale rum, men slette det straks efter. Tale til sig selv uden at gøre det indenad. Jeg ved ikke hvad det skulle gøre godt for.
Close up af the sting apparatus. Det yderste af brodden hedder lancet. Der er noget der hedder et sting chamber og en venom canal. Anal følsomhed bor sikkert i myrens anal sensilia, som ligner ekstravagante øjenvipper.
Nærbillede af og navngivning af delene på en myrevinge. Hvorfor er det rørende?
Figure 2-13 viser klassifikationen af myrelarvens forskellige kropsformer i forskellige stadier. Til hvert lille trin et navn. Fra Pogonomyrmecoid til Rhopalomastigoid.
Myrmekologisk torsdag i marts 2011, arbejder mig langsomt og med stor lyst til at skimme gennem afsnittet: Origin of the ants. Hvorvidt et fossil fra kridttiden hører til myrerne eller til en primitiv underfamilie. Studerer et kladogram hvor ingen af de latinske betegnelser giver mening. Alle ender på -dae. Loboscelidiidae er min favorit her og nu. At jeg ikke forstår noget. Waterhouse der i sin seneste bog skriver om den udgivelsesrække han ville grundlægge, Africa Bookshop, men ville er for voldsomt et ord. Det var noget mindre end vilje der lå bag, noget der ikke nåede op i viljehøjde. Her kommer afsnittet:
"Ich hatte versucht, Africa Bookshop zu gründen, versuchte es immer noch und fand und fand den nicht und die nicht, die sich die Zeit genommen hätten, meinen langen Vorschlag anzuhören, den Plan. Ich hatte in diesem und jenem Verlag Gespräche geführt oder Gesprächsanfänge, gerade das geführt, was ich nicht gerne führte, Gespräche, die ich genauer gesagt nicht führen konnte, zu führen mich nicht eignete. Ein Gespräch war meiner Anschauung nach führungslos, und ein gutes Gespräch war planlos. Darum wollte ich meine Pläne Africa Bookshop betreffend so erzählen, daß sie planlos würden, daß die ganze Sache absichtslos würde - Africa Bookshop absichtslos, without design, without a purpose, without malice, without a view of doing, ohne Tücken. [...] Vielleicht war das, was ich sah, das Unübersetzbare (darum halbwegs Sprachlose, halbwegs Stumme)? War das und würde das der andere Titel sein der Sammlung? Untranslatable Africa? Warum Untranslatable herausgeben in einem Verlag in Österreich? Um nicht zu übersetzen? Um in keine der europäischen Sprachen zu übersetzen? Um unübersetzbare Sprachen zu hören? Um die unübersetzten Ziegen und Hühner, Schlangen und Schmetterlinge, Flüsse und Flußufer, Zelte, Wälder und Kinderrufe, die Wüste und den Mann zu sehen? Die Antwort auf die Frage Warum? Sah ich den Büchern etwas, etwas Unübersetztes, zu dem das Wollen nicht hinführte?"
Så jeg noget i bøgerne, noget uoversat, som det at ville ikke førte hen til?
Side 27. Beginnings of social behavior. Morfologiske ændringer, adfærdsevolution. Hvordan det sociale opstod. En forsker der hed Evans lavede en trettenpunkts gradering af myrernes udvikling fra det mest primitive stade til det mest avancerede.
1. Female stings prey, lays egg.
2. Female stings prey, places it in a convenient niche, lays egg.
3. Female stings prey, constructs a nest on the spot, lays egg.
4. Female builds a nest, stings prey, transports it to nest, lays egg.
5. Female builds a nest, stings and transports a prey item, lays egg, then mass provisions with several more prey (added quickly, before egg hatches).
[...]
8. In addition to progressive provisioning in a preconstructed nest, female macerates prey items and feeds the pieces directly to the larvae.
9. Founding female is long-lived, so that offspring remain with her in the nest, add cells, and lay eggs of their own.
10. Little colony of cooperating females engages in trophallaxis (liquid food exchange), but there is still no division into reproductive and worker castes.
11. Behavioral division between a dominant queen caste and subordinate worker caste appears; unfertilized workers may still lay male-destined eggs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar